Om Team Vestegnen
Team Vestegnen er et trænings- og udviklingssamarbejde mellem følgende tre tennisklubber: Greve, Vallensbæk og Taastrup.
Samarbejdet involverer: • talent- og eliteudviklingssamarbejde • allokering af trænere og træningsbaner, således disse udnyttes optimalt • junior- og eliteseniorhold, som vil repræsentere Team Vestegnen. • udbygning af medlemsantal i de tre klubber
Tennisklubberne indleder et ambitiøst og perspektivrigt samarbejde, som har til formål at udvikle både elite- og breddespillet i de tre klubber. Samarbejdet drejer sig om at dele træner-ressourcer. Ved at etablere et fælles trænerteam, som får til opgave at udvikle spillergrundlaget på tværs af alle tre klubber, skal trænerne sammen med junior- og seniorspillerne opnå endnu flere sportslige resultater – både individuelt og for holdene.
Foruden udsigten til nye resultater kan den enkelte spiller også se frem til et sjældent opbud af mange trænerkræfter med hver deres styrker, kompetencer og erfaringer. Også for trænerne vil klubsamarbejdet skabe nogle meget attraktive rammer, hvor man som træner får et hel gruppe af entusiastiske sparringspartnere frem for at stå mere eller mindre alene med træningsopgaven.
Ved at samle både økonomiske ressourcer og alsidige trænerkompetencer giver det en enestående mulighed for at tilbyde spillerne mest mulig træning, spilletid og udvikling for kontingenterne. Vi vil bygge et entusiastisk og ambitiøst miljø, som er spændende at arbejde i og sikkert også skal tiltrække både flere spillere og andre trænere, som vil være med i denne spændende opgave.
|